Klubkultur

Vis hensyn i Havbadet og på badebroen. Vi er mange, og vi er meget forskellige. Der skal være høj standard på hygiejne, og vi skal vise hensyn til andres blufærdighed og behov for ro.

For at holde god hygiejne tager vi en dukkert i Øresund eller en tur under bruseren, før vi går ind i saunaen. Vi tager et håndklæde om kroppen og ingen påklædning der ud over. Og så bærer vi armbåndet synligt, fra vi kommer, til vi går.

 

​Vi rydder op efter os


Bygningen og dens tag tømmes for glemte ting. Glemt beklædning og badetilbehør lægges i beholderne på toilettet. Nøgler og værdigenstande annonceres til afhentning hos havnefogeden eller bestyrelsen.
 

Værn om vores værdier


I Havbadet værner foreningen om høj standard og hensynsfuld og ansvarlig adfærd under trange forhold. Hvis vi alle bestræber os på at efterleve Havbadets Husorden - og ikke mindst medlemmernes venlige henstillinger og henvisning til de gyldne regler - skal det nok lykkes.
Skovshoved Havbad | Skovshoved Havn 11A 2920 Charlottenlund | CVR 38004077