Råd og dåd

En dukkert i vinterens kolde vand kickstarter krop og sjæl. Det er sundt, og det er i hvert fald dejligt - bagefter. Du møder naturkræfterne både fra deres behagelige og fra de rå - og hvis du er uopmærksom eller uforsigtig - mere eller mindre farlige sider.

Klik her, hvis du vil se Rådet for større badesikkerheds råd.


Vær opmærksom på vind og vejr


For det meste er det roligt og trygt at bade i Øresund, hvis du kan svømme, og normalt er Havbadets placering, og den store vanddybde et plus, der giver en særlig følelse af frihed og forbundethed med naturen.
 

Stærk strøm er farlig


Svøm aldrig ud på havsiden uden at kende strømmens retning og styrke.
Stærk strøm er Havbadets største sikkerhedsrisiko. Der kan være op til 2,5 knob stærk strøm på molens yderside. Mere end mange kan svømme op imod. Du kan uforvarende komme i en vanskelig og farlig situation.
 

Store bølger har vilde kræfter


Ved kraftig pålandsvind slår bølger og skumsprøjt voldsomt ind mod badstuebygningen, den østvendte badebro og trappen. Lad være med at tage chancer. Brug den indvendige trappe, og hold fast i gelænderet, hvis du er i tvivl.
 

Dagens vejr, vind og vand


DMI viser vejret i Charlottenlund her.
 
DMI viser vejrkort med nedbør og lufttryk her

DMI viser strømforhold her

Skovshoved Havbad | Bankkonto i Danske Bank 9570-12104618 | Skovshoved Havn 11A, 2920 Charlottenlund